Humane lægemidler og liberaliserede håndkøbslægemidler

I Nomeco er det Commercial Affairs, der er ansvarlig for indgåelse af aftale med leverandører af humane lægemidler og liberaliserede håndkøbslægemidler på det danske marked.

Hvis du er ny leverandør, som skal distribuere til privat- og/eller hospitalsapoteker, eller har spørgsmål vedrørende eksisterende samhandelsaftale, er du meget velkommen til at kontakte Commercial Affairs.

Mærkevarer/Frihandelsvarer

Sortimentsudvikling fastlægger, udvikler samt administrerer Nomeco grossists sortiment af mærkevarer, som primært sælges til de danske privatapoteker.

Har du spørgsmål vedrørende eksisterende samhandelsaftale, eller ønsker du at indgå samarbejde med Nomeco grossist, er du velkommen til at kontakte Sortimentsudvikling.

Veterinære lægemidler

Nomeco grossist håndterer veterinærlægemidler til produktionsdyr og forhandler samhandelsaftaler med alle leverandører af veterinærmedicin. Veterinære lægemidler er delt op i to grupper:

Liberaliserede: Lægemidler til produktionsdyr (dyrearter, der holdes kommercielt med henblik på produktion af kød, mælk, æg, honning, uld eller pels)

Apoteksforbeholdte: Lægemidler til hobbydyr

Har du spørgsmål vedrørende veterinærlægemidler, er du velkommen til at kontakte Commercial affairs.

Ikke registrerede specialiteter (IRS)

Ikke registrerede lægemidler (IRS) dækker over lægemidler, som ikke er markedsført på det danske marked. Disse lægemidler kan i særlige tilfælde sælges/udleveres i Danmark i henhold til en forudgående udleveringstilladelse udstedt af Lægemiddelstyrelsen. Udleveringstilladelsen kan søges af læger, dyrlæger og tandlæger i Danmark.

For at Nomeco grossist kan håndtere IRS, kræver det, at leverandøren oplyser Nomeco grossist og Lægemiddelstyrelsen om, hvem der er den ansvarlige importør til det danske marked. For at man kan være ansvarlig importør, skal man være i besiddelse af en dansk §39-tilladelse udstedt af Lægemiddelstyrelsen. Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Commercial Affairs.