Nomeco har tre distributionscentre i København, Odense og Aarhus. Herfra servicerer vi apoteker i Danmark og på Færøerne. Den strategiske placering af vores centre gør, at alle apoteker i Danmark kan nås inden for kort tid. 

Nomeco er en fuldsortimentsgrossist. Det vil sige, at vi leverer de varer, som privatapotekerne efterspørger og fører dermed som udgangspunkt alle de lægemidler, som er godkendt på det danske marked. Vi er produktneutrale, og afsætningen er styret af apotekernes efterspørgsel.

Indkøb af produkter

Som grossist indkøber Nomeco alle produkter, der efterspørges på det enkelte apotek. Dermed har vi en samarbejdsaftale med stort set alle lægemiddelleverandører på det danske marked. Vi modtager varer fra virksomhederne – enten direkte fra produktion eller fra deres centrallager.

Størstedelen af leverancerne kommer direkte fra vores eget pre-wholesale lager (Nomeco HealthCare Logistics), hvor mange lægemiddelleverandører har valgt at placere deres lager, inden produkterne distribueres videre til grossister i Danmark og de øvrige nordiske lande. Det skyldes den gode placering af lageret og den optimale leveringstid, hvilket er med til at sikre den bedste service og kvalitet.  

Grå rektangel

Kontakt

Vil du gerne høre mere om Nomeco Grossist? Læs mere og find din kontaktperson her.